KØB ET FOREDRAG
FRA POLITIET TIL ATLANTEN
Et foredrag med Claus Fey som er pensioneret politibetjent.
Efter 19 år i politiet blev Claus afskediget med diagnosen PTSD. En diagnose han fik efter flere voldsomme hændelser i politiet og længere tids arbejde med organiseret kriminalitet.
Nu forsøger Claus at finde sin nye identitet og genvinde livet. Samtidig forsøger han at skabe et fællesskab omkring andre tilskadekomne politibetjente og forsøger at hjælpe andre ligesindede med at udfordre deres begrænsninger og finde ud af mørket.
Claus har startet projektet Mit Bjerg, som laves i samarbejde med foreningen Thin Blue Line Denmark. En projekt hvor han hvert år, sammen med 5 andre tilskadekomne politibetjente, tager ned til alperne i Østrig for at bestige de fysiske bjerge. Men også de mentale bjerge, som hver deltager har med sig.
Claus er også en del af holdet og projektet Row For Police Veterans, som skal ro over Atlanterhavet ved Worlds Toughest Row i 2026. Dette projekt fører værdi og livsglæde til Claus. Det er samtidig også et projekt, hvor han kommer til at arbejde med sine egne begrænsninger og udfordrer dem.
Hør hele historien og se de flotte film, som Claus har lavet til dette foredrag.

