HVEM ER VI?
Vi er 4 veteraner, to i blåt og to i grønt, som deler en fælles mission: at skabe opmærksomhed omkring PTSD blandt politibetjente og give støtte til dem, der kæmper med usynlige ar efter deres tjeneste. Sammen udgør vi teamet Row For Police Veterans. 3 af os har oplevet PTSD på egen krop og ved, hvor dyb kampen mod de psykiske følger kan være. Vores mål er at bryde isolationen og bringe lys til dem, der ofte står alene.
Vi er gået sammen med foreningen Thin Blue Line Denmark, som støtter PTSD-ramte politibetjente og deres pårørende, og i 2026 deltager vi i World's Toughest Row, en 5000 km rotur over Atlanten fra La Gomera til Antigua – en af verdens mest ekstreme udfordringer. For os handler det ikke kun om at krydse oceanet; det handler om at skabe opmærksomhed og fællesskab omkring de psykiske konsekvenser af at stå i frontlinjen.
Mikkel Fredensborg
Jeg har været soldat i 15 år og været udsendt 4 gange til Irak og Afghanistan. Den 3. september 2011 ændrede mit liv sig dramatisk, da min gruppe og jeg blev sprunget i luften i Afghanistan – 4 blev såret, og én døde. Den oplevelse gav mig PTSD, som i 2017 næsten kostede mig livet. Jeg var udbrændt, plaget af larm i hovedet og konstant svigt over for min familie. Jeg nåede et punkt, hvor jeg kravlede op i en 40m høj elmast for at tage mit eget liv. Men et glimt af min datter reddede mig. Hun skulle ikke vokse op uden sin far!
"Min datter skulle ikke vokse op uden sin far"
Jeg fik heldigvis hjælp med det samme og begyndte min personlige rejse gennem PTSD. I 2019 krydsede jeg Atlanten i robåd med 3 andre for at udfordre min PTSD, og det gav mig lysten til at hjælpe andre. Sammen med min kæreste Lea, som er politibetjent, blev frøet til Ocean Rowing Team Thin Blue Line Denmark sået. Jeg er stolt over at kunne give noget tilbage til de politibetjente, som har givet os tryghed, men ofte betaler prisen med PTSD.
Claus Fey
Jeg har været i dansk politi i 19 år og arbejdet inden for mange områder. Jeg har set døde, blevet overfaldet, været i livsfare og brugt mit tjenestevåben for at beskytte min kollega og mig selv. De sidste 7 år arbejdede jeg som observatør i organiseret kriminalitet og var dybt involveret i den danske underverden med bekæmpelse af narko, våben og menneskehandel. Drab, vold, terror og bandekriminalitet blev en del af min hverdag, og til sidst kunne jeg ikke længere fungere normalt.
"Den danske underverden blev min komfortzone"
I 2023 blev jeg afskediget med diagnosen PTSD, hvilket ramte hårdt og udløste mørke tanker. Jeg følte mig som en byrde for både samfundet og min familie. Men jeg nægtede at lade PTSD definere mig. I stedet ser jeg den som en "sort ulv", der følger mig, men som kan tæmmes. Naturen – til lands og vands – giver mig styrke og livsglæde, både for min egen og mine pårørendes skyld. Jeg håber, at dette projekt kan inspirere andre til at kæmpe for et bedre liv.
Christian Rosenberg
"Jeg kan også meget bedre lide dig nu, far, for da du var politimand, var du ikke særlig sød ved mig."
Sådan sagde min datter for 8 år siden, da jeg blev afskediget fra politiet. Over årene var jeg blevet en mand, en far, et menneske, jeg knap kunne genkende. Mørket havde sneget sig ind over mig og min familie – bedst beskrevet af min kone, Lene: "Rovfuglen der hænger over bordet ved aftensmaden og venter på, at byttet laver en forkert bevægelse."
Det er de ubehandlede oplevelser, jeg har gemt i kroppen, som har skabt sprækker i min rustning. Den lille piges navn på døren til børneværelset minder mig ofte om episoden, hvor vi stod i stilhed med trukne pistoler – et billede, der dukker op igen og igen.
I dag lever jeg med PTSD som en del af mit liv. Min udfordring er at finde balance, så jeg kan være der for min familie og lære mine følelser og mønstre at kende. Ocean Rowing Team er mit skridt videre. Gennem denne rejse vil vi vise, at der er et liv som tilskadekommen, at der findes hjælp hos Thin Blue Line Denmark, men også sætte fokus på, hvordan man ofte står alene, når politijobbet er slut.
Lasse Asmussen
Jeg har tidligere været ansat i Forsvaret og lært Mikkel at kende igennem den tid. Derfor skulle jeg ikke bruge lang betænkningstid, da han ringede mig op og spurgte om jeg havde lyst til at være 4. mand på båden. Jeg har på trods af flere udsendelser, været heldig at komme hjem uden mén, men har bekendte i både Forsvaret og politiet, som slås med konsekvenserne af det, som de har oplevet.
Jeg vil derfor gerne hjælpe med støtte op om et projekt der sætter fokus på psykiske og fysiske skader som nuværende og tidligere betjene går med. Jeg håber at være med til at inspirere andre til gøre ting, som nærmest virker uoverskuelige ved første tanke, men i fællesskab og hjælp fra andre kan man klare selv de sværeste udfordringer."